Du er her:   Hjem > Ejendommens Husorden > Beboerklagenævnet

Beboerklagenævnet

Beboerklagenævnet Et nemt, hurtigt og billigt instrument til løsning af konflikter, som er gået i hårdknude Der er skabt en ny mulighed for at få løst konflikter, der er gået i hårdknude i almene boligområder. Siden 1. juli 1998 har kommunerne haft pligt til at oprette beboerklagenævn. De skal både øge den enkeltes retssikkerhed og gøre det nemmere, hurtigere og billigere at få afgjort tvister mellem beboere indbyrdes og mellem beboere og boligorganisationer. Indtil nu har utilfredse beboere været henvist til at klage til kommunen eller til at risikerer mange penge ved at anlægge sag ved domstolene.

Hos beboerklagenævnet koster det kun 138 kr. (2013 pris) at få behandlet en sag, og man behøver ikke have en advokat med.

Sager, som beboerklagenævnet kan tage sig af:

• boligens stand ved indflytning

• husorden, chikane m.v.

• råderet (den enkeltes ret til at forbedre sin bolig)

• lovligheden af beslutninger i beboerdemokratiet

• varsling af lejeforhøjelse

• vand- og varmeregnskab

• betaling til fællesantenne

• afslag på ledig bolig

• fremleje og bytte af bolig

• syn og istandsættelse ved fraflytning

• tilbagebetaling af indskud Afgørelser, som beboerklagenævnet kan træffe:

• erklære om en beslutning i beboerdemokratiet er gyldig

• afgøre, om en klager har ret

• sende en advarsel til en beboer

• give en beboer en betinget opsigelse (det vil sige, at opsigelsen kun føres ud i livet, hvis vedkommende gentager sin forsyndelse)

• ophæve et lejemål (i værste fald udflytning uden varsel) Men afgørelserne er ikke nødvendigvis endelige Både en beboer og en boligorganisation, som er utilfreds med en afgørelse i beboerklagenævnet, kan gå videre med sagen ved at gå til boligretten. Dog er eventuelle advarsler endelige. Beboerklagenævnet består at tre sagkyndige personer:

• en formand, som er jurist og udpeges af statsamtet

• en udlejer-repræsentant, som udpeges af kommunen efter indstilling fra de lokale boligorganisationer (hvis der kun er én organisation indstilles personen af Boligselskabernes Landsforening)

• en lejer-repræsentant, som udpeges af kommunen efter indstilling fra de lokale lejerforeninger Derudover kan der være tilknyttet en socialt sagkyndig, som udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har dog ikke stemmeret. Hvor skal jeg henvende mig: Du skal ringe til rådhuset i den kommune, hvor du bor. Her vil de stille dig om til det kontor, der har at gøre med beboerklagenævn.

PS. Husk, at dialog er bedre end konflikt. Man opnår altid de bedste resultater ved at tale sig til rette om problemer. Men føler du, at du løber panden mod en mur, er beboerklagenævnet en oplagt mulighed.

Powered by CMSimple| Login